Sondringen mellem overjordisk og underjordisk kørsel for at skelne letbane- og metrosystemer er unøjagtig. De afgørende faktorer ligger i køretøjets egenskaber såsom karosserimodel, bredde og længde. Undergrundsbaner anvender typisk A- og B-modeller med en bredde på 3 meter eller 2,8 meter, en længde på 200 meter og hastigheder over 100 km/t. Letbaner, på den anden side, anvender C-modeller med en bredde på 2.6-meter, 120-meter længde og hastigheder under 80 km/t. Passagerkapaciteten varierer, med letbaner med plads til 10,000 til 30,000 personer en vej hver time, mens undergrundsbaner kan håndtere 30,000 til 70,000 personer. Den dynamiske karakter af moderne transportsystemer, der inkorporerer en blanding af overjordiske, underjordiske og forhøjede komponenter, har fået mange byer til at skifte fra at bruge "metro" til at vedtage udtrykket "jernbanetransit."
